SAYSKYRACE: 28. August, BaseCamp, Lyngby

SAYSKYRACE: 28. August, BaseCamp, Lyngby

SAYSKYRACE er et race-koncept med en masse onde bakkesprinter sammen med dine bedste løbemakkere - igen og igen. I løber for the high og med gentagne ups and downs igennem hele løbet.

Konceptet er simpelt, men brutalt. Et hold består af tre løbere, som skal løbe den kuperede 1 km lange bane 15 gange - i ægte stafetform (5 gange pr. person). I skiftes til at sprinte op ad bakken og rundt i bowlen til I rammer skiftezonen, hvor jeres løbemakker står klar til at fortsætte stafetten.

Så gør dig klar til bakkesprinter d. 28. august, når vi overtager det ikoniske BaseCamp i Lyngby.

For spørgsmål: support@saysky.dk

TILMELD JERES HOLD HER


PRAKTISK INFORMATION

  • Pris: 300 kr + gebyr / per hold
  • Hvor: BaseCamp Lyngby, Skovbrynet 2, 2800 Kongens Lyngby
  • Kategorier: Herre/Dame/Mix
  • Antal hold/deltagere: Max 170 hold / 510 løbere
  • Check-in: 17.00 - 18.00 ved SAYSKY teltet omkring skiftezonen. Det er nok med én enkelt person per hold til at afhente depeche og startnummer - så undgår vi for meget kødannelse. Bare nævn startnummer ved afhentning.
  • Start: Vi skyder løbet i gang kl. 18.30 og bliver ved med at heppe indtil de sidste er i mål.
  • Toiletter/opbevaring af udstyr: Der er toiletter i bygningen, men der er ingen omklædnings- eller opbevaringsfaciliteter. Så pak fornuftigt og medbring vand. Du er velkommen til at opbevare dine ting i skiftezonen, hvor I kan holde øje med hinandens ting, mens de andre løber rundt på ruten.
  • Sko: Det er ikke nødvendigt med trailsko, men vær forsigtig på stykket som går nedad, da der kan ligge løst grus.
  • Musik: Vi tillader ikke hovedtelefoner under løbet, da vi har brug for, at du er fuldt opmærksom på dine omgivelser. Der vil også være masser af musik fra højttalerne i skiftezonen.
  • Opvarmning: Banen er tilgængelig under hele løbet, så du er velkommen til at bruge den til opvarmning eller bare til at se dig omkring og nyde udsigten. Men vær opmærksom på andre løbere og tilskuere, da banen ikke er lukket af til løbet.
  • Transport: Der er betalingsparkering onsite, samt GreenMobility og DriveNow hotspots. Du kan også lede efter gratis parkeringspladser rundt omkring i området (respekter venligst de lokale parkeringsregler). Alternativt kan du hoppe på cyklen og varme benene op på vejen eller ankomme via det offentlige (Sorgenfri St. lige ved siden af stedet).

SNACKS & ENERGI

Vi får selskab af PurePower og Faxe Kondi Pro som sørger for energi og væske til alle deltagerne. Vi anbefaler stadig, at du også selv medbringer vand. Er der brug for lidt ekstra energi til træningen eller raceday, så kan du også benytte dig af nedenstående tilbud:

Få 15% rabat hos PurePower med denne kode: SAYSKY2024

PRÆMIER

Vinderen får det hele. Ingen andenplads. Ingen tredjepladser. I virkeligheden er præmien bare en formalitet, for løbet handler om at komme ud af sin komfortzone og møde nye udfordringer, samt have en fed oplevelse og nyde dagen med sin løbemakker og alle de andre hold.

Der er præmier til alle vinderhold i hver kategori (herre/dame/mix):

  • 9 x SAYSKY gavekort på 500 kr
  • 9 x Faxe Kondi Pro goodie bags
  • 9 x PurePower energipakker
  • 9 x Kaiser Sport gavekort på 500 kr

PROMOTION MATERIALE

Vi kommer til at skyde både billeder og film til eventet, hvoraf noget vil blive brugt til fremtidigt promotion materiale. Hvis du ikke ønsker at fremgå i dette, så hiver du bare fat i os. Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele billeder og film efterfølgende.