Sprinten mod de olympiske drømme
Lige nu virker OL utrolig langt væk. Men hvis du er en atlet, er du altid på jagt efter den næste store udfordring, som du kan træne op til. UK Olympic Trials finder sted den 26. marts og to af vores SAYSKY atleter deltager i udtagelsen i håbet om at få en plads på Storbritanniens olympiske hold. Vi har snakket med
Becky Briggs and Paul Navesey omkring, hvordan de forbereder sig, og hvad deres forventninger er til den store dag.
Hvis du er nysgerrig efter at finde ud af mere omkring træningen og tankerne op til de olympiske udtagelser, så følg med på vores Instagram
@sayskycph den 18. marts, hvor Becky vil lave en takeover, og tage os igennem hendes forberedelser.
Vil du starte med at introducere dig selv?
Becky: Mit navn er Becky Briggs, og jeg kommer oprindelig fra East Yorkshire, men lige nu bor jeg i London pga. min træning og mine studier på St Mary’s University. Jeg er en SAYSKY atlet, og jeg har repræsenteret Storbritannien til 2019 World Cross Country Championships og 2020 World Half Marathon Championships (hvor jeg var den yngste deltager). Jeg har desuden British U20 Half Marathon rekorden.
Paul: Jeg er en udholdenhedsatlet bosiddende i Storbritannien. Jeg har været en del af SAYSKY atletteamet siden starten af 2019, og jeg elsker ,at de skiller sig ud fra det normale løbe kit!
Jeg elsker at race især på vejene, lige fra 10K til maraton. Intet slår et godt løbe race – det er simpelthen bare smukt.
Kan du fortælle os lidt mere om udtagelsen?
Becky: UK Olympic Trials finder sted den 26. marts i Kew Gardens London. Løbsruten består af flere runder og det er kun for elite-feltet – jeg deltager i maraton distancen.
Paul: Eftersom OL i Tokyo er blevet rykket til sommeren 2021, så har Storbritannien kun valgt én atlet. For at kunne organisere et helt hold, er der derfor blevet oprettet et løb som afholdes i Kew Gardens i London. Med 30 herre- og dameatleter, er barren sat højt, når der skal races 12 laps rundt om den imponerende have!
Distancen for dette løb er maraton, hvilket også er min yndlingsdistance. Selvom jeg også er helt vildt med at konkurrere i både 10K eller halvmaraton.
Kan du tage os igennem din trænings uge og forberedelserne op til udtagelsen?
Becky: På en standard træningsuge løber jeg 150-160 kilometer, som består at 2 sessioner og resten er løb i stabilt tempo. Jeg har virkelig nydt ændringen i min træning her over vinteren for at forberede mig til løbet. Udfordringen har helt sikkert betydet, at jeg har kunnet holde mig motiveret.Paul: Jeg har arbejdet sammen med Allison Benton som min træner siden 2015, og trin for trin, har vi skabt den bedste måde for mig at træne.
Takket være Allisons store trænerviden, diskussioner og selvfølgelig en masse forsøg, har vi fået skabt en træningsmetode, som virker for mig. Jeg kan virkelig godt lide at løbe tempo sessioner, hvilket min krop responderer meget positivt på, og det har givet mig mine bedste resultater. Når det er sagt, er vi slet ikke færdige, og jeg forsætter med at knokle. En typisk uge starter med en god stabil løbetur til at komme i gang. Jeg skal løbe hurtigt, men det skal stadig være behageligt det varer i ca. en time.
Resten af ugen har jeg nogle sessioner bestående af gode gammeldags lange reps: 1k, 1500m, 8min, 10min – du ved, hvad jeg mener! Så har jeg selvfølgelig også nogle tempoløb. Disse varierer fra progressivt tempo til langt maraton tempo, hvor det længste løb er 30-32k. Derudover har jeg også lange kvalitetsløbeture, og rigeligt med jogging!
Hvad er det sværeste ved at træne op til så vigtigt et løb?
Becky: Det er nok at forsøge at holde formen og samtidig have det godt gennem træningsblokken. Så jeg sørger også for at få gjort alle de ekstra ting som at strække ud, få en masse søvn og spise virkelig godt!
Paul: Udfordringen for mig er, at løbet ikke har nogen atmosfære – der er ikke noget larm omkring det. Ingen andre deltager i løb udover det her udtagelsesløb. Pga. Covid har vi lockdown i Storbritannien og ingen events finder sted. Så selvom vi føler os privilegeret over at kunne deltage i løbet, mangler der hele stemningen.
Vi har også manglet de rigtige faciliteter for at kunne træne pga. lockdown situationen. Så ligesom alle andre, har det ikke været muligt at undgå sne og is, hvilket kan påvirke træningen.
Det er de forhindringer, som vi alle har haft – og selvom det er udfordrende, skal vi nok komme igennem det!
Jeg er sikker på, det nok skal blive et super spændende løb, så snart alle er lige er kommet i det rigtig humør!
Er du nervøs eller mest bare spændt?
Becky: Jeg er super nervøs, men udover det er jeg virkelig spændt og super taknemlig for at kunne deltage i en olympisk udtagelse – det i sig selv er en helt speciel mulighed!
Paul: Det er sjældent, jeg bliver nervøs før et løb – jeg bliver mere nervøs før træning! Når jeg endelig kommer til løbet, ved jeg, at jeg har trænet mit bedste, og jeg kan ikke få nok af den gode hårde indsats på vejene!
Hvad er dine forventninger til udtagelsen?
Becky: At alt det hårde arbejde kommer til at bære frugt, og forhåbentlig kommer jeg til at gøre både mig selv og alle dem, der støtter mig, stolte!
Paul: Mit mål er en ny PB. Ift. Selve løbet så forventer jeg, at mange folk vil forsøge at ramme den olympiske standard på 2:11:30, så det bliver spændende at se, hvem der når dette, og hvem der bliver ramt af muren!
Facts Becky:
Liste over PR’s:
5k - 16:36
10k - 34:09
Halvmaraton - 72:54
Fulde navn: Becky Briggs
Alder: 20
By: London
Land: Storbritannien
IG: @becky_athleat
Strava: N/A
Facts Paul:
Liste over PR’s:
5k - 14:07
10k - 29:33
Halvmaraton - 64:56
Maraton - 2:17:16
Fulde navn: Paul Navesey
Alder: 34
By: Emsworth
Land: Storbritannien
IG: @paulnavesey
Strava