SAYSKY

Run or Die - den ultimative kærlighedserklæring

Run or Die er den ultimative kærlighedserklæring til løb. Løb er mere end bare en sport for os. Det er en essentiel ingredients i livet. Noget du ikke kan leve uden. Noget som gør livet bedre - det gør dig bedre. At løbe er at leve.

Hvert skridt tæller. En progression som bringer dig tættere på dit mål. At løbe er et privilegium, en mentalitet og en tilstand som du kan tage med dig ligegyldig tid og sted. Løb er den ultimative frihed. Nyd hver eneste skridt på vejen. 

I denne video følger vi Nicklas, en passioneret løber, fuldtids student, kommende far og mand, på kold tur i januar. Videoen er fortalt af Nicklas selv, hvor han fortæller om sin kærlighed til løbesporten, og hvorfor det giver ham energi i livet. Se videoen under og lad dig inspirere af Nicklas.

Nicklas om hvorfor han elsker at løbe

Jeg løber fordi, jeg elsker at hade det - og hader at elske det. Dét, at jeg kan presse mig selv, min krop og mit sind ved noget så simpelt som ‘bare’ at løbe, er motiverende på et niveau som ingen træner har kunne få frem i mig.

Løb har vist mig, at hvis jeg presser sig selv, så bliver jeg bedre - også selvom det kun er to grader, blæst og regn - så er det stadig fedt, fordi man mærker fremgangen. Det er for mig en måde at bevise mig selv, men egentlig også overfor mig selv - at hvis jeg kan løbe 5, 10 eller 15 km i alt slags vejr, så kan jeg også klare alt andet i min hverdag.

For mig er det vigtigt, at jeg har et mål med løb. Jeg skal have sat mig for at slå min egen PR, eller nå et bestemt antal km på et år - ikke fordi det er vigtigt. Men fordi det kan få mig ud ad døren kl. 22, en kold og regnfuld januar aften, bare lige for at nå ugens km mål. Det bliver som et spil for mig, hvor jeg SKAL vinde - fordi lige ved siden af, er alle dem som godt kunne nå deres mål, og dem vil jeg gerne være en del af. 

Selvfølgelig er der dårlige dage, men uden dem ville man heller ikke kunne mærke the grind - en stor italiensk fodboldtræner sagde en gang:

 ”Jeg vil hellere have I taber 5-0 med livet som indsats, end 1-0 uden, at I viser hjerte, mod og passion”

For mig er det løb.

Følg Nicklas her:

Instagram & Strava

SAYSKY