Saysky Sub Rosa: Köln & Paris - 2023
DISTANCE & DESTINATION UNKNOWN
SAYSKY Sub Rosa street race serien kommer til Tyskland og Frankrig, med nedenstående datoer og steder, der er åbne for gratis tilmelding:
FIND ET UKENDT ANTAL CHECKPOINTS
SAYSKY Sub Rosa er et alleycat-style street-race, hvor målet er at finde et ukendt antal checkpoints rundt omkring i byen. Du ved ikke, hvor mange eller hvor langt du skal løbe. Vi giver dig kun det første checkpoint få sekunder før start.
PRAKTISK INFORMATION OM LØBET
Det kræver navigationsevner og lokalkendskab til byen. For at vinde skal du være hurtig på fødderne og endnu hurtigere til at træffe beslutninger. Nedenfor finder du alle de praktiske detaljer:
Köln
Checkpoint 0: Heilandt Café
Check-in: ikke senere end 18.30
Race start: 18.45
Paris
Checkpoint 0: Trail & The City
Check-in: ikke senere end 19
Race start: 19.15
- Alle løbere vil blive iført en SAYSKY vest, så vi kan se, hvem der er hvem, og du kan se, hvem du skal løbe fra.
- Du skal finde et vist antal checkpoints i en bestemt rækkefølge for at gennemføre den bybaserede rute.
- Det første checkpoint bliver oplyst under race briefingen, kort før start.
- Der er ingen fast rute at følge. Det er op til dig at finde den hurtigste vej til hver checkpoint gennem byen.
- Distancen er et sted mellem 5 km og 10 km. Det afhænger af antallet af checkpoints, og hvor godt du kan navigere rundt i byen.
- Når du når et checkpoint, får du et mærke på dit armbånd, så vi kan se, at du har været der.
- Ved hvert checkpoint får du at vide, hvor det næste checkpoint er.
- Du starter og slutter det samme sted (Checkpoint 0).
- Den første mand og kvinde, der vender retur med alle checkpoints mærker, har vundet.
- Bonuspræmie til den bedste navigatør (korteste GPS-distance).
BEMÆRK VENLIGST
Vi forventer, at du kan finde checkpoints uden hjælp fra din smartphone. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge rundt. Vores checkpoint personale kan også pege dig i den rigtige retning, hvis du ser alt for forvirret ud.
Fortvivl ikke - vi har kun valgt velkendte steder i byen. Hvis det stadig kniber, foreslår vi, at du holder trit med nogen, der kender vejen rundt i kvarteret, og så slår dem på opløbsstrækningen.
Mød op klar til at løbe, og du kan trygt efterlade dine personlige ejendele ved checkpoint 0.
For spørgsmål: support@saysky.dk
Disclaimer:
Du indtager byen uden vejledning, kurser eller hjælp fra nogen, der kan passe på dig. Vi forventer, at du respekterer de generelle trafikregler og er yderst opmærksom på dine omgivelser. Løb gennem byen er forbundet med risici, men som erfarne byløbere er du godt bekendt med disse, og du ved, hvordan du kommer sikkert fra A til B. Når du tilmelder dig dette race, accepterer du, at SAYSKY/Heilandt/Trail And The City ikke kan holdes ansvarlig for eventuelle skader, som du måtte pådrage dig før, under eller efter løbet. Deltagelse i SASKY Sub Rosa Race er på eget ansvar.