Saysky Cop Run

SAYSKY COP RUN: 10. August i København

SAYSKY COP RUN er endelig tilbage igen d. 10 august i København og vi er mere end klar til at sætte ild til stierne rundt om Sankt Jørgens Sø. Høj intensitet, all-out efforts og 500 løbere som bare kører på.

Vi kalder det interval-baseret stafet i et socialt, sjovt og anderledes setup, hvor du helt sikkert kommer ud af komfortzonen.

Man er tre personer på et hold, hvor I skiftes til at løbe 1000m ruten med depechen, som skal sendes videre i den hektiske skiftezone, indtil holdet samlet set har tilbagelagt 15x1000m.

Skiftezonen er det helt store kaotiske omdrejningspunkt i SAYSKY COP RUN - du er nemlig både deltager og tilskuer på samme tid. Når du ikke løber så hepper du og hiver efter vejret, mens du venter på, at det bliver din tur igen.

Det er træning på den sjove måde. Det er #sayskycoprun.

 

SE RESULTATERNE HER

saysky cop run

RUTEN

Det firkantede loop rundt om Sankt Jørgens Sø (den nordlige del mellem Kampmannsgade og Gyldenløvsgade) er en meget lige og flad 1000m rute, som i den grad ligger op til at træde speederen helt i bund - og med de 15x1000m på programmet for hvert hold, så er der ingen tvivl om, at I kommer til at lære ruten at kende på godt og på ondt.

PRAKTISK INFO

  • Kategorier: herre/dame/mix
  • Antal hold/deltagere: max 170 hold / 510 løbere
  • Check-in: 17.00 - 18.00 ved skiftezonen som er placeret på den sydlige del af stien rundt om søen (se efter SAYSKY COP RUN logoet på kortet). Det er nok med én enkelt person per hold til at afhente depeche og startnummer - så undgår vi for meget kødannelse. Bare nævn jeres startnummer ved afhentning.
  • Start: Vi skyder løbet igang kl. 18.30 og bliver ved med at heppe indtil de sidste er i mål.
  • Parkering: Foregår på de omkringliggende veje.
  • Toiletforhold: Vi har desværre ingen toiletter på ruten eller ved skiftezonen, så vi opfordrer til, at det klares hjemmefra.
  • Opvarmning: Eftersom, at der skal løbes rigtig hurtigt, så opfordrer vi alle til at få varmet godt og grundigt op. Benyt evt. opvarmningen til at bese ruten, så du er klar når startskuddet går.
  • Musik: Der vil være rigeligt med musik i skiftezonen og på ruten, og fordi løbet foregår i meget højt tempo, med mange mennesker og uden afspærring - så er egen musik/headphones bandlyst.
  • Hold til højre: Der bliver løbet rigtig stærkt og der skal være plads til alle. Derfor løber man som var det på den tyske motorvej. Dvs. man holder til højre medmindre man overhaler.

SAYSKY COP RUN Søerne

PRÆMIER

Vinderen får det hele. Ingen andenplads. Ingen tredjepladser. I virkeligheden er præmien bare en formalitet, for løbet handler om at komme ud af sin komfortzone og møde nye udfordringer, samt have en fed oplevelse og nyde dagen med sin løbemakker og alle de andre hold.

Der er præmier til alle vinderhold i hver kategori (herre/dame/mix):

  • 2 x 500kr SAYSKY gavekort
  • 2 x PurePower energipakke
  • 2 x Marathon Sport gavekort

SNACKS

Vi får selskab af PurePower og Carlsberg som sørger for energi og væske til alle deltagerne. Vi anbefaler stadig, at du også selv medbringer vand.

PROMOTION MATERIALE

Vi kommer til at skyde både billeder og film til eventet, hvoraf noget vil blive brugt til fremtidigt promotion materiale. Hvis du ikke ønsker at fremgå i dette, så hiver du bare fat i os. Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele billeder og film efterfølgende.

 saysky cop run saysky cop run saysky cop run saysky cop run saysky cop run saysky cop run