Take me to the finish line - på pacer duty med SAYSKY atleterne

De britiske SAYSKY atleter, Dougie Musson og Daniel Jarvis agerede pacere for en gruppe britiske OL aspiranter til UK Olympic Trials, som blev afholdt d. 26 marts i Kew Gardens, London. Her blev der konkurreret om pladserne for at kvalificere sig til det forsinkede Tokyo 2020 Olympic, der er blevet udskudt til juli 2021.

Dougie og Daniel spillede en væsentlig rolle for atleterne ved at sætte tempoet og styre hastigheden gennem hele løbet. Vi har haft en snak med dem omkring, hvad det vil sige at være pacer, samt deres oplevelse til den olympiske udtagelse.

Læs hele interviewet nedenfor billedet.

Kan du fortælle lidt om, hvad det vil sige at være en pace og hvilket ansvar man har?
Daniel: At være en pacer eller en ”rabbit”, som det også bliver kaldt i USA siger meget sig selv, bortset fra du også har ansvaret for at sætte tempoet korrekt og konsistent. Det overordnede ansvar for en pacer under et maraton er at sikre, at split-tiderne for 5KM er balancerede og så præcise som muligt.

Dougie: For mig betydet dét at være pacer, at man hjælper sine med-løbere til at opnå deres absolut bedste. Løb er primært en individuel sport og pacing bidrager til, at man føler sig en del af noget større. Når man oplever at en løber, som man har hjulpet, opnår sit mål og sætter en ny PB – så kan dét give et lige så højt reward, som når man opnår sine egne mål. Det betyder, at det overordnede ansvar som pacer er: at holde tempoet smooth og stabilt, garantere atleterne om at de ikke skal bekymre sig om tempo eller retning, yde moral støtte, og sikre sig at alle er tilfredse med tempoet og har det godt.

Hvordan begyndte du at “pace” og hvad motiverer dig ved at være pacer?
Daniel: Dette løb blev afholdt blot 2 miles (3,2 KM) væk fra hvor jeg bor og organiseret af et firma, som jeg er ret bekendt med. På grund af pandemien og mangel på løb, besluttede jeg mig for at gribe muligheden for at komme ind i løbe-miljøet igen. En anden fordel var, at jeg fik catched up med nogle af de andre eliteløbere, som jeg ikke havde set længe pga. lockdown restriktioner – så det var endnu en bonus.

Dougie: Jeg er ved at gøre mig klar til maraton, så pacing er en god måde at øve opbygning af træningen og selve løbeoplevelsen ift. fremtidige løb. At vænne sig til at løbe 3:10 per kilometer på 30 KM, vil være en suveræn forberedelse til et maraton i efteråret. Min motivation kommer fra at hjælpe andre. Jeg mener, at alle løbere fortjener de bedste forudsætninger/skal have muligheden for at kunne løbe deres absolut bedste performance, og hvis jeg kan hjælpe dem ved at pace, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan. Eftersom jeg tidligere selv er blevet pacet, synes jeg, der er noget uselvisk over dét du kan tilbyde andre. Tanken om at nogle har tiltro til dig, motiverer mig til at kæmpe hårdere og give mere.

Hvordan forbereder du dig på at være pacer? Er det anderledes ift. når du selv løber?
Daniel: Eftersom jeg pacede en kvindelig elite-gruppe, vil jeg ikke beskrive tempoet som værende mit personlige race-pace, og heller ikke et tempo, jeg normalt ville løbe i. Jeg gik til det med selvtillid om, at jeg var fit og var godt forberedt med mange kilometer i benene. Jeg så løbet som var det en hurtigere og længere tur, men med stor respekt for distancen og den rette mængde af optankning på ruten. 

Dougie: Jeg synes, det er meget det samme. Du er nødt til at være i så god form, at du er i stand til og komfortabel med at holde tempoet i fronten af gruppen. Ofte vil det kræve, at du er stærk nok til at tage vinden. Det vil også være en fordel at have en god forståelse for dit løbetempo, så du kan holde tempoet så konstant som muligt. Derfor er det nødvendigt at øve de samme splits igen og igen så tiderne bliver ens.

Kan du forklare, hvad en god taktik er, når man pacer en gruppe? Hvordan sikrer du at holde samme tempo gennem hele løbet?
Daniel: Dette er et interessant spørgsmål. På dagen var der en gruppe, som blev paced i et tempo, der var 3 sekunder per miles hurtigere end min gruppe. Det betød, at jeg kunne bedømme tempoet ud fra deres tempo og samtidigt bruge min GPS på uret. Jeg måtte dog mentalt lade gruppen ”stikke af” gradvist, for ikke at blive afhængig af deres tempo og båret af deres gruppe. Undervejs havde jeg en anden pacer, Nick Bowker, som løb med mig, og vi holdt begge øje med splittiderne for at sikre, at vi løb i et jævnt tempo.

Dougie: Du skal holde dig i fronten af gruppen og sørge for, at du blokerer så meget af vinden for atleterne.Jeg finder det virkelig vigtigt at påpege eventuelle farer på banen også. Hvis der er et skarp sving, envandflaske eller et hul i vejen, skal du advare gruppen, så der ikke opstår en ulykke. En god måde at kommunikere det til atleterne er ved at markere det (pege) eller at råbe op. GPS-ure og tidsmåtter er den bedste måde at få feedback på dit tempo, men man vil gerne finde en god rytme. Hvis ruten er meget kuperet, skal du fortsat sørge for at holde tempoet så stabilt som muligt. Det er nemt at lade sig rive med, når det går ned ad bakke, men det vil være spild af energi.

Hvad er det mest udfordrende, når man pacer en gruppe atleter?
Daniel: Når man pacer en gruppe af løbere på en rute, hvor der er flere optankningsstationer, er det vigtigt at vide, hvilke løbere som tanker op ved stationerne. Det betød, at gruppen måtte kommunikere klart, gøre plads til hinanden og snuppe deres flasker og geleer vellykket.

Dougie: Jeg tror, at presset er den største udfordring. Uanset antallet af atleter som stoler på dig, er du nødt til at kunne håndtere presset og være der for atleterne.

Hvad er atleternes forventninger?
Daniel: Løberne skal kunne stole på mig som løber, og at jeg kan holde tempoet korrekt. De lægger alle deres seneste uger og måneder af træning og løb i mine hænder på løbsdagen. Jeg tror det beroliger dem, at jeg har konkurreret på et højt internationalt niveau og har en masse racerfaring.

Dougie: Jeg tror ikke, at løberne har andre forventninger, end at man holder det aftalte tempo på ruten. Løberne som har fulgt én, gør det pga. det angivne tempo – og det er dét tempo, som de er gået med til, at der skal løbes i.

Hvordan var din generelle oplevelse med løbet?
Daniel: Den generelle oplevelse var meget anderledes end mit tidligere olympiske prøveløb, som jeg løb i 2016 på en bane. Normalt foregår de olympiske udtagelser for både maraton og atletik foran en stor gruppe tilskuere ved London Marathon eller på Alexander stadion i Birmingham, men på grund af Covid19 blev det afholdt bag ”lukkede døre”. Opsætningen var meget planlagt, test var påkrævet og masker blev båret. Ligeledes blev jeg ansvarlig for at løbe et maratondebut på 2.32, da jeg hjalp en gruppe af kvindelige atleter med at køre PBS og sætte standarder for Commonwealth Games til 2022. Jeg overvejer allerede at være pacer igen til London maraton i oktober.

Dougie: Jeg elskede det! Det var fedt at lære så meget om kravene til kroppen, ernæring, planlægning og træning til begivenheden. Det var hårdt, men jeg er meget tændt på selv at løbe et maraton til efteråret, hvor jeg håber at andre pacere kan hjælpe mig med at nå mit mål om at kvalificere mig til Commonwealth Games i tiden 2:14:00! Indtil da vil jeg fortsætte med at træne hårdt og stay brave!

Hold dig opdateret på alle de andre cool historier og features fra SAYSKY universet - læs med her.

Navn: Dougie Musson
Land: United Kingdom
Instagram & Strava 

Navn: Daniel Jarvis
Land: United Kingdom
Instagram & Strava