 
    Operations & Customer Experience Specialist hos SAYSKY (Fuldtid)
Arbejdssted: SAYSKY Warehouse, Blokken 23B, 3460 Birkerød
Bliv en del af en fantastisk rejse
SAYSKY er på en spændende vækstrejse fra et lokalt Østerbro-mærke til en af verdens førende nichebrands inden for løbetøj. Vi søger nu en energisk og positiv medarbejder, der vil være med til at give vores passionerede kunder en fantastisk oplevelse - både når de kontakter os, og når de modtager deres ordrer.
Du vil få en alsidig rolle, hvor du både arbejder med kundeservice og lageropgaver. Du bliver en del af et ungt og ambitiøst team med drive og passion, hvor vi brænder for sport, løb og høj service.
Dine arbejdsopgaver vil være:
Lager:
- Daglig håndtering og pakning af forsendelser til B2B og B2C kunder
- Modtagelse af varer og klargøring til messer og events
- Løbende oprydning og vedligeholdelse af lageret
Kundeservice:
- Besvare henvendelser via e-mail, chat og Zendesk
- Kontakt med fragtfirmaer og samarbejdspartnere
- Håndtering af returneringer, ombytninger og reklamationer
Ad hoc-opgaver:
- Diverse opgaver på kontoret og lageret efter behov
Vi forestiller os, at du:
- Er ekstremt ordentlig og punktlig med flair for overblik og systemer
- Har et positivt sind og masser af gåpåmod
- Er løsningsorienteret og motiveres af at yde god service
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt
- Gerne har lagererfaring
- Har arbejdet med Business Central – det vil være et plus, men ikke et must
- Skriver godt på både dansk og engelsk
- Har kørekort
- Har interesse for aktiv livsstil og kan se dig selv i vores brandunivers
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling i et ambitiøst vækstfirma
- Et ungt og engageret team med sporty stemning og stærkt sammenhold
- En social arbejdsplads med mange sociale og sportslige aktiviteter
- Løn efter kvalifikationer
- Attraktiv pension og sundhedsforsikring
- Personalefordele inkl. rabat til venner og familie
Er vi et match?
Send din motiverede ansøgning og CV til job@saysky.dk - skriv i emnefeltet “ Operations & Customer Experience Specialist”. Vi afholder samtaler løbende med opstart hurtigst muligt. Hos SAYSKY værdsætter vi diversitet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund, køn eller erfaring.
Vi glæder os til at høre fra dig!
 
      