SAYSKY

Let’s Levitate - Løb skal være muligt for alle

En stjerne griber enhver mulighed for at få en sejr - og Levitate bryder alle barrierer og gør løb tilgængeligt til alle.

Skabt af atleter med benproteser

Levitate er et innovativt sportsbrand til folk med benproteser. Ved at tilbyde overkommelige skræddersyede sportsproteser til benamputerede, ønsker Levitate at gøre løb og sport tilgængelig til alle! På grund af de høje priser på markedet, har det tidligere været en dyr fornøjelse at anskaffe sig en benprotese. Levitate vil derfor gøre det billigere og lettere for aktive mennesker at få adgang til en sportsprotese.

Gøre drømme til virkelighed

At være i stand til at løbe, kunne deltage i sport og leve en aktiv livsstil - det er unikke drømme vi alle har, men Levitate ønsker at gøre disse drømme til virkelighed for alle. Levitate giver folk med amputation muligheden for at leve et sundere liv og mere aktivt liv - uden at lade sig begrænse. Deres proteser giver amputerede fornyet mobilitet og evnen til at være fysisk aktive - være i bevægelse, løbe og krydse målstregen - meget billigere end nogensinde før.

Vi mødtes med team’et bag Levitate for at høre deres spændende historie og forstå teknologien bag produktet, mens vi oplevede sportsprotesen i full action.

Læs hele interviewet under billederne.

SAYSKY

SAYSKY

Fortæl lidt om dig selv?

Mit navn er Lasse W. Madsen, jeg er CEO og Co-founder i sportstech startupet Levitate. Jeg er selv amputeret løber og har en mission om at give folk med funktionsnedsættelser simpel adgang til det sportsudstyr, de behøver for at leve et aktivt liv.

Kan du give os en introduktion til Levitate?

Levitate er et sportstech startup der har udviklet en sports blade til amputerede. Vi giver derfor amputerede verden over muligheden for let at dyrke sport; noget som hidtil har været en stor udfordring, da det er svært at få adgang til sport og motion produkter, og endnu sværere at få gennemsigtig indsigt ind i priserne. Vi udfordrer derfor status quo ved at gå direkte til slutbrugerne og giver dem muligheden for selv at købe vores produkter på lige fod med alle andre forbrugere.

Hvordan kom du på idéen til at starte Levitate?

Da jeg I sommeren 2019 besluttede mig for igen at genoptage den fysiske træning, mødte jeg den samme udfordring som de fleste andre amputerede med samme mål møder; ‘hvordan får jeg fat i en sportsfod?’. I samme stil som mange andre, begyndte jeg derfor at undersøge mulighederne og fandt hurtigt ud af, at det ikke var en let process at tilegne sådan et produkt. Ofte ender det med et tilbud på mellem 60-150.000DKK.

Jeg besluttede mig for at udforske ideen om at lave en selv, da jeg tænkte, at det kunne laves billigere. Jeg tog hurtigt fat i DTU, byggede en prototype og begyndte at slå videoer op på Instagram.

Den positive feedback jeg fik, resulterede i starten på Levitate.

SAYSKY

SAYSKY

Hvordan påsætter man protesen og hvordan virker den i praksis?

Levitates produkt kommer med alt man skal bruge for at komme i gang, det er derfor en out of the box solution, der gør, at man let kan montere sit nye blade, direkte på ens eksisterende løsning.

Den vejer kun et halvt kilo og giver derfor den amputerede muligheden for at kunne bevæge sig fra side til side, samt hoppe og løbe; tre hovedelementer i næsten alle former for sport.

Hvilke typer sports kan man dyrke med protesen?

Brugen af Levitate produkter varierer meget; vores brugere dyrker alt fra fodbold, til basketball, løb og hockey. Vi har brugere hvis mål er at komme til paralympiske lege, og mange der bare gerne vil dyrke fitness eller lege med deres børn.

Hvad er feedback’en fra jeres kunder? Har du en god hero-story fra en af jeres brugere, som du kan dele med os.
Sian Lord
”Jeg ville ønske, jeg kunne sætte ord på de følelser, som jeg oplever lige nu, men det er stort set umuligt. Men hvis jeg virkelig skulle vælge ét ord, som beskriver det bedst, vil det være følelsen af at være hel. Dét at have en benprotese som giver dig muligheden for at gå er én ting, men at få en protese, som giver dig følelsen af at have to ben.. ja, det er helt ubeskriveligt. Der er en del af mig, som har været gemt væk i nærmest 8 år og endelig kommet tilbage. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre først”.

Lige meget hvilke skridt vi tager først, min nye baby, så vil vi altid gøre det med selvsikkerhed og stolthed... Velkommen til familien.”

Yderligere historier / testimonials kan findes her.

Hvad er jeres fremtidige planer med Levitate?

Equal rights to an active life.

Vores planer med Levitate er at skabe det største internationale sportsbrand for fysisk udfordrede. Vi tager højdepunkt i amputerede, og vil i fremtiden lancere en række fysiske og digitale produkter vil gøre det endnu lettere at blive aktiv og dyrke motion.

Derefter vil vi tackle andre typer for udfordringer og udvikle produkter der vil opfylde samme behov som vi ser hos amputerede i dag.

Følg med i Levitate’s rejse:

Website
IG & FB

Interesseret i flere historier fra SAYSKY universet, så klik her.

SAYSKY

SAYSKY