saysky

ØLYMPICS af SAYSKY og To Øl er et chug ‘n’ run løb rundt om blokken, også kaldet ”the beer block”. Løbet er et 1,5km loop i området, som inkluderer en pre-run øl ved start og en forplejnings-øl midtvejs, der skal få dig igennem den sidste del og over målstregen.

TID OG STED

  • Hvornår: 15. august, kl. 12.30 – 16.00
  • Hvor: Brus, Guldbergsgade 29, 2200 KBH N
  • Distance: 1,5’ish km
  • Regler: Se længere nede
  • Heat tider: tilmeld dig (senest) 15 min. før start:
    • Heat 1: 13.00
    • Heat 2: 13.15
    • Heat 3: 13.30
    • Heat 4: 13.45
    • Heat 5: 14.00
    • Heat 6: 14.15
    • Heat 7: 14.30
    • Heat 8: 14.45
  • Mad og drikkevarer: Vi sælger burgere, fritter, øl, sodavand, vin og cocktails til alle løbere og tilskuere hele dagen.

TILMELDING

  • Pris: Det er gratis at deltage i løbet, men no-shows er aldrig nice, så vi tillader os at pålægge et tilmeldingsgebyr på kr. 50, som refunderes ved fremmøde på dagen (framelding er gratis, hvis det sker inden 13. august, kl. 12.00).
  • Max: 20 personer pr. heat (blanding af køn – alle drikker, alle løber).
  • Tilmeldingsfrist: 12. august, kl. 23.59 (eller indtil udsolgt).
  • Alderskrav: 18 år
  • For spørgsmål omkring tilmelding/afmelding: support@saysky.dk

GRATIS TILMELDING HER

To Øl

REGLER

Reglerne er simple, men lad os gøre det helt tydeligt:

Start: når startskuddet lyder, skal du bunde din To Øl x SAYSKY Ølectrolyte øl (44cl), før du får lov til at sætte i spurt. Øllen skal bundes og holdes over hovedet som bevis, og så sætter du i gang med den tomme dåse i hånden som en stafet.

Midtvejs: du vil møde vores optanknings-post midtvejs, der serverer vi en frisk kop øl, som skal drikkes, før du kæmper dig videre til målstregen.

Mål: du kommer i mål ved at smide din tomme dåse i den markerede skraldespand ved målstregen.

Vindere: den første mand og kvinde fra hvert heat, som rammer skraldespanden med sin tomme øldåse, modtager et gavekort til henholdsvis SAYSKY og To Øl webshops.

SAYSKY Ølympics

To Øl x SAYSKY: Ølectrolyte

Vi elsker at presse os selv og nå nye højder, både fysisk og mentalt. Men vi mener også, det er vigtigt, at man tager det chill og nyder hyggen. Derfor har vi lavet et samarbejde med vores lokale øl brygger-venner fra To Øl, og skabt en forfriskende og hydrerende øl med elektrolytter, som gør sig godt til efter løbeturen. Beautifully balanced, as life should be. 

Ølectrolyte øllen er ekslusivt tilgængeligt via To Øl webshoppen – fra d. 13. august og indtil udsolgt.

PROMOTION MATERIALE

Vi kommer til at skyde både billeder og film til eventet, hvoraf noget vil blive brugt til fremtidigt promotion materiale. Hvis du ikke ønsker at fremgå i dette, så hiver du bare fat i os. Du er selvfølgelig meget velkommen til at dele billeder og film efterfølgende.

To Øl