SAYSKY Jobmulighed: E-Commerce Coordinator

SAYSKY Jobmulighed: E-Commerce Coordinator

Velkommen til SAYSKY

Brænder du for at arbejde med e-commerce og digitale løsninger, og falder det dig naturligt at være analytisk, detaljeorienteret og struktureret? Hvis du samtidig også tanker energi på de daglige løbeture – så er denne stilling, som skabt til dig.

SAYSKY har været digital-first, siden vi først satte i løb tilbage i 2013. Vi opererer nu på et globalt niveau, hvor det største omdrejningspunkt i forretningen er vores egen webshop – med adskillige hjemmesider, programmer, integrationer og kommunikation på tværs af mange platforme og lande.

Jobbeskrivelse

Vi har brug for en struktureret, disciplineret og detaljeorienteret E-Commerce Coordinator, som gerne kommer med lidt erfaring i træningstasken – og som kan være ansvarlig for at vores webshops og digitale annoncer altid er kampagneklar og opdaterede med de korrekte produkter, tekster, billeder og landing pages. 

Den ideelle kandidat kommer også med et skarpt sprog på dansk og engelsk, samt naturlig flair for at analysere tal og data – og forstå disse i en større sammenhæng. 

Du kommer til at være en del af et marketing-team på seks personer, som også arbejder tæt sammen med både kundeservice, salg og design. I det daglige vil du bl.a. beskæftige dig med nedenstående:

Arbejdsopgaverne

  • Daglig drift og visuel vedligeholdelse af vores hjemmesider, med det fulde ansvar, at alt content er uploadet korrekt og til tiden.
  • Skrive og opdatere tekster på dansk og engelsk til produkter, forsider, kategorisider og generel SEO.
  • Uploade og opdatere produktbilleder på tværs af alle hjemmesider og image banks.
  • Kampagneklargøring og -aktivering af forsider og digitale features.
  • Opsætning af digitale kampagner i FB Business Manager.
  • Visuel merchandising af kategorisider, så de er optimeret ift. sæson, kampagner og brugeradfærd.
  • Indsamle og strukturere data fra nyhedsbreve, annoncer, SoMe og online besøgsadfærd.
  • Analyse af data med henblik på performance- og konverteringsoptimering.
  • Hjælpe til med at strukturere og organisere interne webshop shoots.
  • Assistere på diverse opgaver i eksisterende og nye digitale projekter.

Din personlighed, erfaring og attitude

  • Minimum 1-2 års digital erfaring (studiejob tæller også med) og gerne fra en lignende stilling i mode- eller sportsbranchen.
  • Du kan arbejde selvstændigt og disciplineret, samtidig med, at du naturligt fungerer som en del af et team, med respekt for interne og eksterne arbejdsgange.
  • Bundsolid arbejdsmoral som trives godt i et meget dynamisk og fast-paced arbejdsmiljø, hvor der ofte er flere bolde i luften.
  • Du har et analytisk og kritisk sind, samt god forståelse for digitale KPI’er og den kommercielle vinkel.
  • Stærke kommunikative skriftlige egenskaber på dansk og engelsk.
  • Praktisk erfaring med vores primære tech stack er et plus, men ikke et krav: Shopify, Klaviyo, FB Business Manager og Spy retail systems.
  • Du er proaktiv, nysgerrig og opsøgende og finder inspiration i både det faglige og sportslige felt.
  • Udover at være lidt digital nørd, så er sport, og forhåbentlig også løb – din helt store passion.

Er vi et match?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så snør løbeskoene og få sendt din ansøgning afsted. Deadline for ansøgninger er d. 16. januar, med tiltrædelse snarest muligt.

Din ansøgning og CV skal sendes til SAYSKY’s Head of Marketing, Nicklas Fenger: job@saysky.dk – i emnefeltet skriver du ”E-commerce Coordinator”. Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at benytte samme e-mail.

Vær opmærksom på, at stillingen er i København.

Vi glæder os til at høre fra dig!