It’s a comeback - med SAYSKY atlet Leon Kofoed

Saysky atleten Leon Kofoed, regerende OCR Europamester, har gjort et imponerende comeback til sin sport efter en alvorlig skade i begyndelsen af året, hvor han brækkede benet.

Inspireret af mottoet #NoMiracles har Leon bevist, at intet kommer let, og at vedholdenhed er nøglen!

Tilbage i marts brækkede Leon sit skinneben på en træningslejr i USA. Leon har brugt flere måneder på genoptræning for at komme tilbage på sit præstationsniveau:

"Det tog mig 8 uger at stå på 2 fødder igen, yderligere 2-4 uger at begynde at gå små gåture og yderligere 4 uger at være i stand til at løbe".

Det har været en lang rejse med fysiske udfordringer og mentale op- og nedture på vejen:

"Jeg har været nødt til at redefinere mine drømme og ønsker, omstrukturere mit liv, samt håndtere følelsesmæssig stress og en let depression".

Trods skaden, har oplevelsen haft en positiv indvirkning på hans tankegang og tilgang til livet, og han er ambitiøs omkring sin fremtid og villig til at give den alt, der skal til. Hans næste plan er at deltage i de nationale OCR-serier i USA og Storbritannien, og vinde sin tredje europæiske titel i træk.

Hvis du er nysgerrig på at høre Leons historie og hans comeback til sporten, kan du læse interviewet nedenfor.

Præsenter dig selv og forklar kort om din skade.

Hej! Jeg hedder Leon Kofoed og er regerende OCR Europamester, og jeg brækkede mit skinneben den sidste dag i marts 2021. Det var ved mit sidste arrangement på en 7 ugers træningslejr i USA, som skulle gøre mig stærkere og hurtigere end nogensinde før. Den efterlod mig brækket.

Kan du give os en kort intro til dit genoptræningsprogram og dine fysiske fremskridt frem til denne dato.

Jeg blev opereret en uge efter bruddet. Derefter tog det mig 8 uger at stå på 2 fødder igen, yderligere 2-4 uger at begynde at gå små, små ture, og i juli kunne jeg endelig løbe en kort tur på AlterG løbebåndet. Det tog mig yderligere 4 uger at være i stand til at løbe (i et par minutter) udendørs. Lad os kalde den proces lidt frustrerende.

Hvad er dit fysiske niveau i dag sammenlignet med dit niveau før ulykken skete?

I dag er jeg på vej hjem fra en træningslejr i Las Playitas. I løbet af de 13 dage har jeg løbet 105 km på stier og på landevej, alt sammen med fuld kropsvægt og med +3000 højdemeter. Min kondition og form er ikke fantastisk, men jeg vil sige at jeg er ca. 70% tilbage fra skaden. Det har været en masse hårdt arbejde.

Kan du fortælle os om de mentale processer og udfordringer, som du har oplevet undervejs?

Ohhhh vil du tale om de dirty details? Det er et relevant, men også smertefuldt emne, da jeg har kæmpet så meget mentalt de sidste 7-8 måneder. Jeg har været nødt til at redefinere mine drømme og ønsker, omstrukturere mit liv, samt håndtere følelsesmæssig stress og en mild depression. Sidstnævnte er ikke blot en skadesrelateret ting, men et resultat af at være tvunget til at være inaktiv. Inden for de sidste par år har jeg mistet min mor til kræft og også andre familiemedlemmer - og nu har hammeren haft en chance for at falde hårdt igen. Det har været en udfordrende periode med alt for mange dage med følelsen af "hvad er det her overhovedet værd?!"... Takket være mine sponsorer, som betaler mig for at være atlet, har jeg haft en chance for stadig at holde mig kørende, og nu er vi tilbage på vej i den rigtige retning.

Hvordan har du formået at holde dig motiveret undervejs? Og har du overvejet at opgive din sport?

Jeg fandt tre vigtige motivationsfaktorer, som jeg valgte at fokusere på:

• Social træning er altafgørende. Selv om træningen ikke er "den perfekte træning" for mig, så er den langt bedre end ingen træning.
• At være trist, nede og ikke have lyst til at gøre ting er en OK følelse. At være i stand til at omfavne disse dage og tanker, gav mig øget energi og mindre stress. Det var dog meget, meget hårdt at nå dertil.
• Jeg elsker projekter! Så jeg gik sammen med et rejsebureau og begyndte at afholde træningslejre i Spanien. Jeg begyndte også at lære spansk (192 dage i træk på Duolingo!), jeg begyndte at arbejde deltid hos Ernst & Young og beholdt mit lærerjob på Copenhagen Business School. Så jeg fandt motivationen i FREMTIDEN. I sprog, færdigheder, økonomi og meget mere. Disse distraheringer er bedre for mig end at bruge uger i træk på at stirre på min skærm.

Hvad er dit næste skridt og dine fremtidsplaner med sporten og livet?

Mit næste skridt er at deltage i de nationale OCR serier i US og UK, for at øge min løbekapacitet og vinde min 3. europæiske titel i træk. Jeg har kun 2-4 år tilbage i sporten (tror jeg), og jeg spiller ikke for “scraps”. Jeg er sulten efter de store konkurrencer og efter at løbe mit allerbedste. Det bliver interessant at komme i gang med den næste del af min karriere. Jeg håber at få den nødvendige støtte til endelig at være 100% atlet. Det har været en kamp de sidste 4-5 år, og nu vil jeg bare give alt hvad jeg kan. Jeg har lagt arbejdet i det, vist mine evner indenfor og udenfor banen - og jeg begynder virkelig at tro på mig selv. Hvilket er underligt, da mit ben stadig ikke er det bedste, og jeg er ikke sikker på, om det nogensinde bliver det. Men selv med dette i baghovedet, er jeg sikker på, at de næste 2-4 år bliver nogle at huske.

RECOVERY TIMELINE

• 28. marts: brækkede benet på en træningslejr i USA
• 7. april: operation, inkl. 2 skruer
• 8 ugers pause - ikke i stand til at stå op
• 4 ugers træning - for at lære at gå
• 4 ugers træning - for at lære at løbe, med mange korte ture på AlterG, og derefter lette ture udendørs i slutningen af juli
• August: træningslejr med mere volumen
• September: VM i USA, placering 8. plads
• Oktober: træningslejr
• November: træningslejr
• December: Abu Dhabi, HM i ørkenen med 40 forhindringer